91013169_2552607681664551_8113509559370252288_n.jpg

Lotte Boje.

“Allerede efter mit første møde med reformer pilates i Free tilbage i 2016 var jeg solgt!! Her var virkelig en træningsform som tiltalte mig, og et træningsmiljø som var rart at være en del af.
Når body & mind kombineres i reformer pilates, er det påkrævet at være fuldstændig fokuseret på hver enkelt lille bevægelse,- for mig betød det, at de alt for mange tanker der på det tidspunkt kørte i ring i mit hoved, måtte blive uden for studiet, og Free blev dermed mit “free-sted”, hvor det bare var mig og min krop. Og det var lige præcis det, jeg havde brug for; at komme tilbage til min krop og lære dens signaler rigtigt at kende. Efter at have født fire børn var min krop desuden forandret og svag, og jeg trængte i den grad til at genvinde min styrke, både mentalt og fysisk. Med reformer pilates kunne jeg langsomt men sikkert og trygt bygge mig selv op indefra.
Jeg er særligt fascineret af det flow, som en reformer pilates time kan bringe. Når flowet fungerer, mister jeg fuldstændig fornemmelsen af tiden, og pludselig er timen forbi uden jeg sådan rigtigt har nået at tænke over at jeg faktisk træner - også selvom det er mega hårdt. Det er sådan et flow jeg bestræber mig på at skabe på mine timer. Det har været en naturlig fortsættelse af min egen udvikling med pilates, at jeg har begivet mig ud på en rejse som instruktør i reformer pilates, og jeg er taknemmelig og mere end glad for at have muligheden for at kunne give noget af alt det gode videre, som jeg selv har fået i Free.”