91013199_352209635685074_4296676319321653248_n.jpg

Charlotte Kiær Thingvad.

  • Peak Pilates PPC 1 og 2 Instructor

  • Peak Pilates Reformer Mve Instruktør

  • Peak Pilates Reformer Master Camp

  • Certificeret Stott Pilates Instruktør

  • Stott Injuries & Special Population

  • BodyFlow Instruktør

  • Deltaget i mange workshops – blandt andet i USA

  • Professionel danser

Kvinden bag Free Spirit

Det er Charlotte Thingvad, som er kvinden bag Free Spirit. Hun underviser i samtlige træningsvarianter, både på hold og individuelt. Hun afholder desuden workshops og tilbyder uddannelsesforløb.

Charlotte startede Free Spirit i 2011, da hun selv havde fået en stor passion for Pilates Træning. I 12 år nu har Charlotte arbejdet og videreuddannet sig indenfor Pilates. 2013 tog hun springet og åbnede sit første studio Free Spirit i Risskov. Et eksklusivt studio med fokus på kvalitet og personlig træning.

“Den sociale kontakt med medlemmerne er vigtig for mig. Jeg ønsker at skabe et trygt miljø hvor alle føler sig velkomne. Træning hos Free Spirit skal være et frirum med ro til personlig vejledning og fordybelse. Midt i en verden i konstant bevægelse ønsker jeg at inspirere til et afbalanceret liv indeni og udenpå. Balance betyder ikke at man skal være et sted hvor der ikke er larm, udfordringer og hårdt arbejde. Men at være en del af det hele og stadig være i balance inderst inde. Free Spirit er et univers med fokus på velvære, ro og en fri positiv energi med aner fra den spirituelle verden og dens balance.. Midt I hverdagens puls.”

Fagligheden er et vigtigt parameter i Charlottes undervisning. Hun vægter teknik højt for at undgå skader, og fordi træningen bliver dybere. Hun uddanner sine elever til at træne “indefra” og korrekt. Efter mange år som professionel danser, bærer hendes træning præg af flow og elegance. To klasser er aldrig ens.

“Jeg har danset hele mit liv, og for mig er min træning en lille dans af bevidste bevægelser. Jeg elsker at lege med at sammensætte de forskellige øvelser, og er konstant i gang med at udforske og udvikle min undervisning. Pilates er desuden et godt supplement til dans. De mange graciøse bevægelser i dansen kræver styrke og kontrol, som du kan hente i pilatesøvelserne – gerne i en af pilatesmaskinerne.”